Cupping er en del af TCM – Traditionel Kinesisk Medicin og meget populær inden for smertebehandling og restitution for bl.a. sportsudøvere.

Cupping foregår ved at “kopper” med undertryk placeres på meridianbaner eller muskler, der hvor du er øm. Huden smøres med en god olie, så kopperne suges fast eller trækkes hen over huden og masserer de spændte muskler, uden at der slipper luft ind. Nogle steder kan kopperne få lov at sidde 5-15 minutter, så affaldsstoffer frigives og stagnationer løsnes.

Ved almindelig massage trykkes musklerne og vævet sammen. Ved cupping virker det helt modsat. Ved undertrykket udvides bindevævet, så blodcirkulation stimuleres.

Cupping stimulerer og styrker immunforsvaret. Det øger blodgennemstrømningen i bindevæv, led, muskler og indre organers bindevæv. Cupping frigiver gamle affaldsstoffer fra bindevævet, som fungerer som depot for alle disse affaldsstoffer – øger udrensning.

Det vakuum der skabes i cupperne virker som dybdegående massage og er med til at løsne blokeringer, øge blodstrømningen og udrense ophobede og stagnerede affaldsstoffer.

Afhængig af hvordan din krop reagerer, kan du få røde mærker efter cupperne. Det kan se ret voldsomt ud, men mærkerne gør ikke ondt.